Stregkoder der går fra blæk til bip

Standardstregkoden i detailhandlen i Europa og det meste af verden. 12 datacifre plus et kontrolciffer.

Kompakt EAN-variant til små emballager, hvor en EAN-13 ikke kan være. 7 datacifre plus et kontrolciffer.

Det nordamerikanske modstykke til EAN-13. 11 datacifre plus et kontrolciffer.

Komprimeret UPC til små emballager — 6 synlige cifre, der udvides til en fuld UPC-A.

Stregkoden til bøger — ISBN kodet som en EAN-13 med præfiks 978/979.

Den mest kompakte endimensionelle kode til vilkårlig tekst og cifre — arbejdshesten i logistik og interne systemer.

Code 128 med GS1-applikationsidentifikatorer — standarden for paller, pakker og sporbarhed i forsyningskæden.

Ældre alfanumerisk kode, som visse forsvars-, bil- og myndighedssystemer stadig kræver.

En tættere efterfølger til Code 39 med to kontroltegn — niche, men robust.

Koden til yderemballage — GTIN-14 til kasser og bakker, robust nok til at trykkes direkte på bølgepap.

Den dominerende 2D-kode — links, betalinger, billetter. Op til ~3 kB data med indbygget fejlkorrektion.

Den mindste 2D-kode — standarden for lægemidler (GS1), elektronik og direkte mærkning på metal.

Stablet 2D-kode til dokumenter og ID — kørekort, boardingpas og fragtbreve.

QR-kodens miniatureudgave til bittesmå flader — ét enkelt positionsmærke og meget kort indhold.

Kompakt stablet variant af PDF417 — til ID- og logistikanvendelser, hvor det fulde format er for bredt.

Rejsebranchens 2D-kode — togbilletter og mobile boardingpas, læsbar selv uden lyszone.

Klassisk kode i blodbanker, biblioteker og luftfragt — nem at printe selv på matrixprintere.

Hylde- og lagerkode fra 1970'erne — bruges stadig til hyldekantsmærkning i detailhandlen.

Medicinalindustriens emballagekontrolkode — læses ved høj hastighed på pakkelinjer, ikke af almindelige scannere.